For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.
I september måned modtog Feddit.dk 1174 kroner i donationer fra @[email protected], @[email protected] og et par anonyme donorer. Tak for det 🙂.
De 1174 kroner dækker de månedlige udgifter på 426 kroner. Derved er kassebeholdningen steget til 11047 hvilket giver en runway på næsten 26 måneder.
Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!
Nyt fællesskab: Spil
Efter forespørgsel har jeg oprettet [email protected], et nyt fællesskab for debat og nyheder omkring spil. Det kan både være videospil eller mere traditionelle spil. Jeg tænker der nok er nogle spil-nørder derude der kan bidrage til indhold, men jeg har lagt ud med dette indlæg 🙂.
Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.